Komedianten

Niels Weiglin har gennem en menneskealder optrådt og instrueret på de sjællandske scener. Han har spillet med i Holbergs komedier, forskellige egnsspil, revyer og andre løjer, især med interesse for commedia dell’arte, slapstick og impro.

“I 1985, hvor jeg blev 18 år, skulle Næstved Amatørscene i samarbejde med andre interessenter opføre et større by-spil på en af byens pladser… Jeg meldte mig under fanerne men måtte desværre melde fra igen, da jeg skulle aftjene værnepligt. Men inden, nåede jeg at deltage på et – for mig – meget inspirerende dramakursus på Næstved Amatørscene. Her mødte jeg kongelig skuespiller Niels Vandrefalk Andersen, der med sit opsøgende enmandsteater, ’Vandrefalken’ tilbød dramakurser. Dette møde skulle vise sig at ligge til grund for et livslangt venskab og samarbejde.
Da jeg gerne ville være skuespiller, krævede det, at jeg skulle til optagelse på en af skuespillerskolerne. Dengang var der ikke talentskoler eller andre tilbud. Så det kom i stand, at jeg i en periode kunne læse hos Niels Vandrefalk Andersen, der dengang residerede i Fensmark. Det blev til en række lærerige lektioner, der udmundede i, at jeg gik til optagelsesprøve. Jeg slap dog ikke igennem nåleøjet. I de år optog man smukke unge mænd og ikke sådan en sydsjællandsk trold som mig. Mit eget talent har jeg aldrig tvivlet på. Men måske var jeg ikke moden nok dengang.
Jeg havde min gang på Næstved Amatørscene og fik lov, via Niels Vandrefalk, at prøve kræfter i et egnsspil, hvilket gav endnu mere blod på tanden.
Igennem årene er det blevet til en lang række forestillinger i den humoristiske genre. Mest revyer men også komedier, egnsspil og optrædener i privat regi.

I de mange års arbejde med teater, har jeg haft kontakt med en masse glade amatører og professionelle. Jeg glæder mig til på ny at møde jer. Tak til jer alle.”

Læs mere om Niels Vandrefalk her (nyt vindue)

Komedianten/skuespilleren
2024 – Tjæreby Revyen

2023 – Tjæreby Revyen

2022 – Tjæreby Revyen
2021 – Tjæreby Revyen
2020 – Næstved Revyen
2019 – Næstved Revyen
2018 – Næstved Revyen
2017 – Holberg Teatret – Hexerei eller blind alarm
2017 – Næstved Revyen
2016 – Holberg Teatret – Barselstuen
2016 – Næstved Revyen
2015 – Holberg Teatret – Titelrolle i “Den Pantsatte Bonde-Dreng”
2015 – Næstved Revyen
2014 – Næstved Revyen
2013 – Holberg Teatret – Petronius i Den Vægelsindede
2013 – Næstved Revyens 25 års Jubilæumsforestilling
2011 – Holberg Teatret – ERASMUS 2011
2011 – Næstved Revyen
2010 – Næstved Revyen
2007 – Kalundborgrevyen
2006 – Næstved Revyen
2000 – Næstved Revyen
1999 – Grønnegade Revyen – Cirkus Crazy Cabaret
1998 – Grønnegade Revyen
1993 – Egnsspillet Skår I Glæden, Holmegaard
1993 – Revy i Grønnegade
1992 – Revy i Grønnegade
1989 – Egnsspillet – Havnefogeden i En Drøm I Strømmen
1985 – Læste til skuespiller hos Niels Vandrefalk Andersen
Instruktøren
2020 – Næstved Revyen
2016 – Holberg Teatret – Instruktørassistent – Barselstuen
2017 – Holberg Teatret – Instruktørassistent – Hexerei eller blind alarm
2011 – Næstved Revyen
2010 – Næstved Revyen
2007 – Næstved Revyen


I øjeblikket
I disse år ristes de folkevalgte, parnasset, eliten og alle fjolserne. Løjerne løber over scenen i Tjæreby Forsamlingshus.
Tjæreby Revyen har stolte traditioner, en skarp pen, kærlig humor og sætter fingeren på pulsen i en svær tid…

Besøg Tjæreby Revyen Her >>

Udvalgte billeder af roller og figurer gennem årene…